Bøger fra Forlaget Mogensen

der stadig kan fås fra forlaget

Tilbage til Forlaget

Bestil Her Husk ved forsendelse tillægges 35 kr.

Bøgerne "Langs landevej 255" bind 1-13 fortæller om kulturhistorien i de fire sogne, der dækkes af Lokalarkivet i Dianalund: Tersløse, Skellebjerg, Ruds Vedby og Niløse. Bind 1, 2, 6 og 7 er udsolgt fra forlaget. Bind 1 fortæller om veje i almindelighed, bind 2 om Atterup og Brandstrup, bind 6 og 7 om Skellebjerg sogn. Alle bøger er rigt illustreret og skrevet i et medrivende sprog. Forfatter: Jørgen Mogensen.

  • Bind 3,4 og 5 fortæller om Tersløse sogn og Dianalund
  • Bind 8,  9 og 10 om Niløse sogn og Åmosen
  • Bind 11, 12 og 13 fortæller om Ruds Vedby sogn

 

Bøgerne til venstre dækker Dianalund og Tersløse sogn

Bind 3 udkom i 2009 og er på 76 sider. Her kan man læse om Holbergsvej, Møllen, Flygtninge, Dianalundcentret, Skolen, Troldstenene, Tersløse og Holberg. Bogen er en ny udvidet udgave af bogen fra 1995. Pris: 100 kr

Bind 4 udkom i 2007 og er på 60 sider. Den omhandler emner som Tro, Tersløsegård, Undervisning, Håndværkere. Bogen er et optryk af bogen fra 1996, med enkelte rettelser. Pris: 50 kr.

Bind 5 udkom i 2007 og er på 104 sider. Den omhandler stationskvarteret og Karsholte. Her kan man læse om 2. verdenskrig, jernbanen, forretninger, Dr. sell, Kunstnergården og meget mere. Bogen er en ny kraftig udvidet udgave af bogen fra 1997. Pris: 100 kr

Bøgerne til højre fortæller om Niløse sogn

Bind 8 udkom i 2000 og er på 64 sider. Den fortæller om oldtidens åmose og tørvegravningen, samt om Kongsted, pris 100 kr

Bind 9 udkom i 2001 og er på 64 sider. Den fortæller Niløse og Verup, om erhverv og tro. Pris 40 kr.

Bind 10 udkom 2002 og er på 96 sider. Den fortæler om Tersløse bøgeskov- porten til Niløse, om andelsbevægelsen, politik, sociale forhold, fritiden og undervisning. Pris: 100 kr.

 
 

Bøgerne Til venstre fortæller om Ruds Vedby sogn

Bind 11 udkom 2003 og er på 96 sider. Den fortæller generelt om sognet, om oldtiden, Knoldebjerg, korset, Moltkes sygehjem, Conradineslyst og skove. Pris: 100 kr.

Bind 12 udkom 2004 og er på 96 sider. den fortæller om Sociale forhold, om friskolen og kommuneskolen, kommunesammenlægningen i 1966 og landspolitik. Prios: 100 kr

Bind 13 udkom 2005 og er på 110 sider. Den fortæller om industri og håndværk, handel, service, fritid, politik og moderne tider. Pris: 100 kr.

Andre Bøger fra Forlaget Mogensen:

 

Bogen "Før og Nu - Dianalunds udvikling de sidste 40 år" udkom 2011 og er på 48 sider i A4format. Det er en billedbog med lidt tekst. På hver side sammenstilles to billeder, der viser samme sted men taget i forskellige år. En meget rost bog. Pris: 140 kr.

Bogen "Guidede Cykelture omkring Dianalund" udkom 2006 og er på 20 sider. Her vises 8 ture, man kan tage på cykel, eller til fods. Ved hver rute er der 6-12 steder, hvis kulturhistorie er nærmere beskrevet. På grund af lukningen af visse baneoverskæringer er nogle ruter i dag unøjagtige. Derfor sælges bogen til kun 25 kr.

Bogen "Verup Brugsforening og lokalsamfundet" udkom 2011 og er på 48 sider. Forfatter: Karl Westi. Bogen fortæller om Brugsens historie fra grundlæggelsen til forretningen ophører. Bogen er skrevet af Brugsens sidste uddeler og rigt illustreret. Sproget er flydende. Pris: 65 kr. UDSOLGT

Bogen "Barmhjertighedens Port" er på 60 sider og indeholder nogle af de prædikener sognepræst Frederik Berggren Smidt holdt i de 8 år han var præst i Tersløse og Niløse. Bogen er en oplagt gaveidé. Pris: 100 kr.