Tilbage til Konsulenten

Til artiklen "en skole på midtsjælland"

Sådan skal et lokale til sløjd være indrettet      
Et sløjdlokale ser forskelligt ud, alt efter hvor det befinder sig, og hvem der underviser i det. Visse ting er dog ens. Forskelligheden såvel som ensartetheden skyldes 5 elementer, nemlig: de centrale bestemmelser i folkeskoleloven, myndigheders krav, tradition, lærernes uddannelse og tidens trend. I det følgende, vil jeg nærmere gennemgå de enkelte elementer og se på, hvad de hver i sær betyder for et sløjdmiljøs udseende og indretning.

Formål, Centrale kundskabs- og færdighedsområder samt læseplan:
Disse tre papirer er alle skoler pligtige at følge. Hvilken indretning af et sløjdlokale kan man så udlede af disse?

1. Formålet siger intet direkte om indretning af lokalet eller om bestykningen, men med kravet om, at eleverne skal gøres fortrolige med historiske og nutidige teknologier, er der alligevel sagt en del. Vi skal altså indrette et lokale, hvor en intens undervisning i historiske og nutidige teknologier kan foregå. Eleverne skal ikke bare have kendskab til disse teknologier, de skal gøres fortrolige med dem. Det er et krævende påbud.

Der står intet i disse papirer om hvilke teknologier, eleverne skal lære. Men da alle fag af ministeren er blevet påbudt at indrage EDB i undervisningen, kan vi nok tillade os at drage den slutning, at EDB er en af de nutidige teknologier, der skal medtænkes.

2. I formålet står også, at eleverne skal tilegne sig kundskaber og færdigheder, der knytter sig til håndværksmæssig fremstilling. Det betyder, at vi skal indkøbe værktøjer og maskiner og i det hele indrette et lokale, så disse håndværksmæssige færdigheder og kundskaber kan komme til udtryk. I samme afsnit af formålet står der også at eleverne skal opnå færdigheder og kundskaber i skabende fremstilling. Hvordan indretter vi et lokale, der tilgodeser dette krav?

3. Arbejdsprocessen i sløjd går fra idé over planlægning til udførelse. Vi skal altså indrette et sløjdmiljø, hvor elever kan få ideer, hvor de kan eksperimentere, og hvor de kan udføre det færdige produkt.

4. I formålet står også, at eleverne skal gøres fortrolige med arbejdsmiljø, miljø og ressourcebevidsthed. Dette må også stille krav til lokalet eller lokalerne på en eller anden måde.

Formålet bliver konkretiseret og uddybet i centrale kundskabs- og færdighedsområder. Ud over ovenstående 4 punkter, kan vi her yderligere se følgende:

5. Udgangspunktet er elevernes arbejde med materialerne træ, metal og lignende. Lokalerne skal altså indrettes, så man kan arbejde med både metal og træ. Men samtidig skal man kunne arbejde med andre materialer.

6. Lokalerne skal også indrettes således, at eleverne kan gøre sig erfaringer med materialers oprindelse, bearbejdning, anvendelighed og plads i vor omverden. At materialerne skal bearbejdes og anvendes i vor omverden er ikke nyt, men hvordan giver vi eleverne erfaring med materialers oprindelse i forbindelse med sløjdundervisningen?

7. I tilknytning til arbejdet med materialer skal undervisningen omfatte risikostof og sikkerhedsstof, og den skal give indsigt i de teknologiske udviklingsmuligheder indenfor faget. Når der står, at risikostof og sikkerhedsstof skal læres i tilknytning til arbejdet, kan man ikke nøjes med en teoretisk gennemgang. Eleverne må på egen krop erfare, hvordan man omgås farlige stoffer, værktøjer og maskiner. I et sløjdmiljø må disse altså være tilstede. Da de åbenbart skal have indsigt i de teknologiske udviklingsmuligheder, bør en sløjdlærer ikke være tilbageholdende med at indkøbe det sidste nye.

8. Eleverne skal lære at bruge og vedligeholde værktøj. Denne gamle sløjddyd er altså stadig en del af undervisningen. Alene af den grund, bør en del af værktøjet stadig være elevens "eget".

9. Eleverne skal lære om økonomi i forbindelse med produktfremstillingen. Giver det anledning til en bestemt indretning?

Det, der står i formål og i Centrale kundskabs- og færdighedsområder, uddybes i læseplanen. Den vejledende læseplan er vistnok overalt blevet læseplanen i den enkelte kommune. I den vejledende læseplan står der alt det, der stod i de to foregående papirer, blot uddybet og konkretiseret. Således kan vi blandt andet læse:

10. Produkterne skal være håndværksmæssigt fremstillet og have en sådan lødighed, at eleverne vil være dem bekendt overfor kammerater og familie. Lokale, værktøjer og maskiner skal altså have en sådan beskaffenhed, at dette er muligt.

11. Eleverne skal opnå indsigt i samspillet mellem menneske og natur. Hvordan indretter vi et lokale, der kan danne rammen en sådan indsigt?

12. i sløjd skal der eksperimenteres med materialer, strukturer, former og farver. Kan et "gammeldags" indrettet sløjdlokale tilgodese dette? Hvis ikke, hvordan skal det så indrettes?

13. i undervisningen indgår ekskursioner og udstillinger af elevernes produkter for kammerater og forældre. Til sløjd hører altså et udstillingssted, hvor kammerater og forældre kommer.

14. eleverne skal kunne lave legetøj, smykker, køkkentøj, enkle møbler m.v. Lokalet skal altså være indrettet således at f.eks. "lette møbler" kan fremstilles.

15. materialerne er lagret eller frisk træ, ben, horn, metaller og andre naturmaterialer, men også kunstprodukter som akryl o.l. Her fås altså en mere udtømmende liste over de materialer, der kan indgå i sløjdundervisningen.

16. I sløjd skal man kunne løse visse af dagligdagens praktiske problemer. Der nævnes eksempler som opsætning af hylder, reparation af legetøj og af små maskiner, reparation af håndtag og lapning og reparation af cykler. Nu er de nævnte eksempler ikke tænkt som noget man skal kunne lave i sløjd for enhver pris. Men ønsker man at reparere cykler og små maskiner (hvad det sidste så end er) bliver i alt fald værktøjsbestykningen anderledes end hvis dette ikke er tilfældet.

17. I afsnittet om "kulturteknikker fra historiske perioder og andre kulturer" er bla. nævnt femstilling af dampmaskiner og lignende genstande fra andre kulturer. Selvom ordet dampmaskine nok ikke er tænkt som et konkret krav, men kun som et eksempel, siger ordet, at et moderne sløjdlokale skal være indrettet på en sådan måde, at en dampmaskine kunne fremstilles.

Konklusion:
Ovenstående tegner et noget defust billede af, hvordan et moderne sløjdmiljø i en folkeskole ser ud. Noget står lysende klart, andet er helt åbent, mens det meste befinder sig i en gråzone. Skulle vi prøve at opsummere ovenstående 17 punkter i skemaform, ville det efter min mening se sådan ud:

punktoverskrifter fast gråzone åben
1. teknologier, fortidige og nutidige EDB plads  
2. håndværksmæssig   gode værktøjer  

skabende fremstilling

    X
3. fra idé til færdig produkt   X  
4. miljø   X  
5. træ og metal og andre materialer træ & metalsløjd    
6. materialers oprindelse     X
7. sikkerhed og teknologisk udvikling   nye maskiner, materialer og stoffer  
8. vedligeholdelse af værktøj   "eget" værktøj  
9. økonomi   X  
10. produkter skal være lødige ordentligt værktøj    
11. mennesker og natur     X
12. eksperimenteren   X  
13. ekskursioner og udstilling udstillingssted    
14. lette møbler   solide borde og værktøjer  
15. materialer   opbevaringsplads  
16. løse dagligdagens problemer   rigt udstyret bestykning  
17. dampmaskiner   - " -  

 ---------

Myndigheders krav til sikkerhed m.v.
Myndigheder, navnlig arbejdstilsynet, stiller adskillige krav til arbejdet i sløjdlokalet og til selve lokalets indretning. Følgende papirer er efter min mening de vigtigste:

Elevers anvendelse af maskiner og andre tekniske hjælpemidler i forbindelse med undervisning"

  • AT.meddelelse nr 4.01.8, november 1998
  • Unges Arbejde. AT-meddelelse nr 4.01.4, juni 1997
  • Støj på arbejdspladsen, AT-meddelelse nr 4.06.1, september 1995
  • "Bekendtgørelse om anvendelse af tekniske hjælpemidler" (arbejdstilsynets bekendtgørelse nr 1109 af 15. dec. 1992)
  • "Bekendtgørelse om arbejdets udførelse" (Arbejdsministeriets bekendtgørelse nr 867 af 15. oktober 1994)
  • "Bekendtgørelse om tilsyn med folkeskolens elever i skoletiden" (undervisningsministeriets bekendtgørelse nr 38 af 10. januar 1995)
  • "Træstøv, ventilation og recirkulation" (AT-cirkulæreskrivelse nr 8/1993)
  • "Ventilation på faste arbejdssteder" (AT-meddelelse nr 1.01.8/ sep 1995)
  • "Vejledning om svejsning m.v." (AT-meddelelse nr 2.09.2 marts 84)
  • "Indeklima" (AT-meddelelse nr 1.01.9/ sep 1986
  • "Grænseværdier for stoffer og materialer" (AT-anvisning nr 3.1.0.2/januar 1992)
  • Elevers anvendelse af stoffer og materialer i grundskolen, AT-meddelelse nr 4.01.7, sep. 1998

Hertil kommer de to vigtige papirer:

  • "Risikomomenter i undervisningen, branchevejledning 9"
  • Arbejdspladsvurderingen

Ud over disse papirer findes andre, hvoraf de vigtigste fylder et ringbind.

Ud af ovenstående myndighedskrav kan udledes følgende med hensyn til lokalernes indretning:

Tilsyn:
I sløjd er der skærpet tilsyn. Det er der også i f.eks. svømning og fysik/kemi. Skærpet tilsyn er ikke nærmere beskrevet i bekendtgørelsen eller andre steder, men det må betyde, at eleverne skal føle, læreren hele tiden kan se dem og ved, hvad de gør. Med hensyn til indretningen af sløjdlokalet betyder det så, at der skal være glasvægge eller vinduer imellem de enkelte rum og afdelinger (f.eks. mellem sløjdlokale og maskinrum).

Udsugning. Alle elektriske maskiner, der frembringer træstøv, skal have procesudsug. Dette gælder hvad enten de er stationære eller bærbare. Luften må ikke recirkulere, og det kan være nødvendigt at indsuge frisk luft. Svævestøv skal også udsuges.

Fra loddebord og svejsebord skal der være procesudsug. Kulesser og gasovne skal have udsug via emhætte. Der, hvor man overfladebehandler behøver der ikke være udsug, hvis man holder sig til stoffer svarende til 0/1, 1/0 og 1/1. Da man i praksis ikke gør det, skal der også her være procesudsug. Da nogle stoffer er tungere end luften skal der også være udsug ved gulvet. De skabe eller rum, hvor sådanne stoffer opbevares, skal have udsug til det fri.

Det er forbudt at feje i sløjdlokaler. Alternativet er at støvsuge. Dette kan ske ved det centrale udsugningsanlæg eller ved en industristøvsuger, der opfylder kravene i DS.

Maskinsikkerhed. Alle stationære maskiner skal være aflåst, bedst med hver sin nøgleafbryder. Bærbare maskiner skal være låst inde, når de ikke bruges. Til hver maskine er der en række sikkerhedsforskrifter. Disse findes lettest i papirerne fra arbejdspladsvurderingen, som skolens sikkerhedsrepræsentant har.

Sikkerhed i øvrigt. Co2-svejseren skal være låst inde, når den ikke bruges. Hovedhanen til gassen skal kunne låses. Personlige værnemidler skal forefindes ved maskinerne.

Støj. Der er ingen specifikke krav om støvniveauet i sløjdlokalet. Alle ved dog, at dette kan være meget højt her. For at begrænse støjen anbefaler jeg et specielt maskinrum, hvor de støjende maskiner kan placeres. Jeg anbefaler samtidig, at man stiller krav om støjdæmpning ved etablering af udsugningsanlæg. En sådan støjdæmpning kan etableres ved at maskineriet ikke er kraftigere end nødvendigt, at det placeres udenfor undervisningslokalet, og at det påmonteres en lydpotte.

Lys. overalt i lokalerne skal der være 200 lux, målt uden dagslys. Ved tavlen 500. Der skal være arbejdslamper, således at skygger falder hensigtsmæssigt.

I øvrigt skal vinduesarealet udgøre mindst 10 % af gulvarealet.

Konklusion:
Ovenstående betyder med hensyn til rumindretning:

Rummene må være indrettet på en sådan måde, at læreren principielt altid kan se sine elever. Alle elektriske træbearbejdningsmaskiner skal have udsug. Udsug skal der også være ved lodde- og svejsebord, ved esse og ved malerbord. Undtagelser kan naturligvis forekomme. Støj er et stigende problem. Der skal være godt lys.

Tradition
Alle slæber vi rundt med en tradition, der på godt og ondt er medbestemmende for, hvad vi foretager os. Selvom klasseundervisningen for længst er afskaffet i sløjd, står dens forudsætning, kolonnehøvlebænken, stadig i sløjdlokalet. Den bør nok afskaffes, selvom den har to uomtvistelige fordele: stabilitet og lidt volumenfylde. Kan dette opfyldes af andre arbejdsborde, bør det ske.

Traditionen siger også, at den bearbejdelse af træ, som også det nye formål fordrer, skal ske med snedkerens metoder. Et bedre arbejdsbord til snedkerarbejde end høvlebænken fås nok ikke. Men hvad med alle de andre ting, vi skal lave?

Et sløjdlokale er i bund og grund indrettet som et håndværksværksted, hvad enten vi skal arbejde med træ eller metal. Men vi skal også inddrage nye teknologier og fortidige og fremmede kulturteknikker. Hvordan indretter vi et lokale, så det også kan tage de udfordringer op?

Meget af det værktøj , vi har i sløjd, er bestemt af traditionen: taphulsjern, f.eks. og zieklinge, finersav og sikkert meget andet. Vi har også en tradition for, at hver elev skal have sit eget værktøjssæt. Er det nødvendigt?

Skal der være en lærerhøvlebænk? Skal vi have hylder og skabe til modeller?

Lærernes uddannelse.
Naturligvis har lærerens uddannelse stor betydning for, hvordan et sløjdlokale ser ud. Da uddannelsen i dag foregår på forskellige seminarier, bliver uddannelsen også forskellig, og de enkelte sløjdlokaler er allerede nu og vil i fremtiden blive meget forskellige. Nogle sløjdlærere ønsker at sløjdlokalet skal ligne et værksted. Andre vil have blomster i vinduerne

Tidens Trend.
Sløjd er ved at blive et multikønnet fag. Hvor det for blot ti år siden stort set kun var mænd, der underviste her, er en betydelig del af sløjdlærere i dag kvinder. Dette feminine indtog har sat sine spor. Ikke kun i aktiviteter som smykkesløjd og pileflet, men nok også i de fremstillede produkter (modeller som vi sløjdlærere af gammel vane kalder dem) og overfladebehandlingen. Sløjdlokalernes udseende ændrer karakter herved. Stenslibemaskiner vinder indpas, udhushørmen forsvinder, overfladebehandlingsrummet ændrer udseende. Gardiner kommer op i vinduerne, og gruppearbejdet vil florere. Eller hvad?

Tiden er meget optaget af miljø, økologi, ressourcebevidsthed. Hvad betyder det for indretningen af sløjd?

Skal vi indkøbe økologisk træ? Skal vi dyrke vor eget træ? Skal vi bruge genbrugsmaterialer? og hvad betyder det for depotpladsen i sløjd?

Skal vi kræve et separat vaskerum for læreren? Skal læreren have et omklædningsrum? Skal vi kræve en huggegård? Et skovsted?

I tidens trend finder vi også den politiske forbruger. Betyder det noget for sløjdlokalets indretning?

Tiden er meget optaget af digitale medier. Også sløjd skal bruge disse, ligesom faget skal bruge internettet.

Jørgen Mogensen
28.12.97
Enkelte rettelser januar 2000 og 2003