Den internationale Dimension                        til Konsulenten

af fagkonsulent Jørgen Mogensen

Indledning:
Den internationale dimension i sløjd centrerer sig om to elementer: dels forventes det, at eleverne gennem arbejdet med de manuelle aktiviteter opnår en bevidsthed om og en holdning til miljø- og ressourcespørgsmål, dels postuleres det, at man opnår en bedre forståelse for og en accept af kulturforskelle gennem sløjd.

Formål, CKF og læseplan:
I formålet for sløjd, står i stk. 3 følgende: " Eleverne gøres fortrolige med historiske og nutidige teknologier samt områder som arbejdsmiljø, miljø og ressourcebevidsthed"

Umiddelbart læst har dette ikke så meget med den internationale dimension at gøre, men går vi videre til De centrale kundskabs- og færdighedsområder, hvor formålet uddybes, læser vi:

" Der skal gives eleverne mulighed for at lære om og gøre erfaring med materialernes oprindelse, bearbejdning, anvendelighed og plads i vor omverden", elevernes opmærksomhed skal "rettes mod spørgsmål som økonomi, økologi, miljø og arbejdsmiljø i forbindelse med ressourceudnyttelse og arbejdsproces." Eleverne skal endvidere stifte bekendtskab med " oprindelig håndværksmæssig fremstilling, formgivning og teknologi for at skabe forståelse for den kulturhistoriske proces"

I sløjd arbejder vi med alle materialer: regnskovstræ, metaller, sten, plastic horn, kinesiske hestehaler etc. Fældning, brydning, fremstilling, transport af disse hører med i baggrundserfaringen for faget sløjd ligesom diskussioner heraf. Udtrykket "oprindelig håndværksmæssig fremstilling" går ikke kun på danske forhold, men på verden som helhed.

Dette ses i den vejledende læseplan:

Den vejledende læseplan er opdelt i 4 hovedelementer. Det fjerde hedder: "Arbejde med kulturteknikker fra historiske perioder og andre kulturer". Heri står der bl.a.: Der lægges vægt på at give eleverne forståelse af såvel den individuelle som den samfundsmæssige betydning af håndværk og teknologi. Med undervisning i sløjd som kilde får de en forståelse af, hvordan menneskelig udviklingstrang gennem tiderne har givet sig udtryk i brugsgenstande og teknologiske landvindinger, som radikalt har ændret vores levevis. "

Vejledning:
Ovenstående går igen i vejledningen: "I forbindelse med formgivning og valg af materialer må miljø og ressourcemæssige overvejelser indgå" "Uanset om det drejer sig om at snitte i frisk træ, bearbejde hårde tørrede træsorter eller brug af moderne materialer som plast, kan det danne udgangspunkt for den kulturelle dimension i sløjd, når læreren trækker anvendelsen af materialerne ind i en samfundsmæssig sammenhæng. På samme måde kan de være indfaldsvinkler til overvejelser om miljø samt ressourcesituationen."

"Med henblik på forståelse af andre kulturer og deres traditioner kan praktiske aktiviteter i sløjd spille en rolle. Hvilke materialer og fremgangsmåder anvender man i andre kulturer? Hvad bruger de til smykker og legetøj? Hvordan er det at være barn og gå i skole i andre kulturer? En samfunds- og kulturforståelse kan være med til at give identitetsfølelse og åbenhed overfor kulturforskelle. Med basis i materiel folkekultur kan arbejde med materialerne ben og horn indgå. Fra ældre tider findes utallige eksempler på udnyttelse af disse materialer til brugsting som krudthorn, skeer, fiskekroge o.l. I dag kan de samme materialer også anvendes til fremstilling af brugsting....der kan hentes inspiration fra andre kulturer. Hvad enten der tages udgangspunkt i afrikanske smykker eller...."

"Arkitektur, byggestil og materialevalg er altid påvirket af geografisk beliggenhed og af øjeblikkets tendenser..."

"Arbejdet/livet i sløjdlokalet vil ...tilgodese alle elever uanset forudsætninger....Det praktiske arbejde er en vej til at lære sprog og begreber. Traditioner og kulturbestemte forskelle skal kunne komme til udtryk og indgå i elevernes oplevelse af hinanden med henblik på forståelse af sådanne forhold" for "At lære at kunne arbejde sammen og arbejde sammen er væsentlige elementer i sløjdundervisningen."

Den internationale dimension i Praksis:
I hæftet "Prøver, Evaluering, Undervisning, praktiske fag 1996" er der på side 16 et billede af en grønlandsk hundeslæde under fabrikation af en 6. klasse, på side 22 er kort nævnt emner som "Brahmans tårn", "Prærieindianere" og "Afrika". I det tilsvarende hæfte fra 1997 kan man på siderne 27 og 28 læse om en 4. klasses etnologisk-manuelle forskning i Afrika, om en 6. klasses eksperimenter med vandhjul o.lig. og på side 31 er vist en gruppe børnehaveklassebørn, der bygger en iglo.

I bogen "Prøven i Sløjd" fra 1997 er der 28 eksempler på sløjdprøven. 4 af disse matcher den internationale dimension: "Eskimoisk fangerkulturs redskaber", "Samernes smykker", "Afrikansk tværøkse" og "Traditionelle færøske redskaber"

I bogen "Sløjd - sådan kan det gøres" fra 1993 er emnet taget op flere steder, f.eks. på siderne 9-11: regnskovstræ, 31-32: sløjd og u-lande, 69-70 og 91: Grønland, 78-80: boomeranger .

På CD-rom nr 3 i Lær-IT projektet er der vist, hvordan man kan lave kampdrager dekoreret med japanske tegn. Her er der også vist, hvordan et billede fra Norge forvandles til et smykke. Under "Centrale emner" kan man klikke sig ind på "De fire hovedområder". Her klikker man på "Arbejde med kulturteknikker fra historiske perioder og andre kulturer". En mindre illustreret artikel om den internationale dimension i sløjd vil så fremtræde på skærmen.

Hjemmesider om Kulturteknikker fra fremmede lande, kan findes i Infoguiden

I bladet Sløjd er der ofte artikler om den internationale dimension. I nr 1 1997 er der således en artikel om afrikansk håndværk, i dette tilfælde ståltrådsfigurer og Claus Witfeldt har en artikel om sløjd og internettet. Slår man således op på http://www.amcac.ac.jp/amcac/content/kougei-e.htmlHANDI.BMP kan man tilmelde sig et kursus i kunsthåndværk i Nord-japan. I samme nummer er der også en artikel om "Laftning"- bygning af bulhuse.

To internationale organisationer er specielt for sløjdlærere: Nordisk Sløjd- og Textillærerforbund, der afholder internordiske kurser hvert år, og som i særlig grad henvender sig til lærere i grundskolen. Desuden er der paraplyorganisationen "NordFo" for forskere i sløjd og for lærere på sløjdskoler o.l. Denne organisation afholder et symposium hvert år, i et af de nordiske lande. Den er fødselshjælper for mindre netværk, og den udgiver bøger og hæfter om sløjddidaktik og -metodik.

 Jørgen Mogensen

til toppen