Fagkonsulentens Svanesang


til siden om fagkonsulenten

til overstået arbejde

 

Artikel skrevet i anledning af at jeg den 31.7.03 stoppede som Undervisningsministeriets Fagkonsulent i sløjd.

I syv år har jeg været Undervisningsministeriets Fagkonsulent i Sløjd. 31.7. dette år var det slut. Min kontrakt udløb. Hvis alt var gået som forventet, da jeg tiltrådte i 1996, ville en anden nu have overtaget mit job. Sådan er det ikke gået. Ikke alene holder jeg op. Jeg er også den der lukker og slukker en ordning, der har eksisteret i 100 år. Det begyndte med en af Sløjdens grundlæggere i Danmark, Axel Mikkelsen, der blev udnævnt til sløjdinspektør. Den sidste sløjdinspektør var Keld Petersen. Herefter ønskede Undervisningsministeriet et nyt indhold i stillingen og lavede den om til en konsulentstilling i lighed med det, de andre fag havde. Den første sløjdkonsulent var Bent Christiansen, der senere blev rektor på Ålborg Seminarium. Han efterfulgtes af Gert Broge og Jens Jørgen Overgaard. Den næste og sidste i rækken er så mig.

 

Fagkonsulentstillingerne udfases i disse år. I løbet af et par år vil der ikke være flere fagkonsulenter tilbage. I skrivende stund overvejes hvordan nogle af de funktioner bl.a. jeg har varetaget, kan videreføres. Det vil sandsynligvis betyde nye stillinger med nye, flere og andre opgaver. Hvornår og om disse stillinger opslås vides ikke på det tidspunkt, hvor dette skrives.

 

Hvad jeg har været med til.

Det har været en utrolig spændende tid, jeg har været fagkonsulent i. I 1996 vidste man ikke, hvordan et moderne sløjdlokale skulle se ud . De sidste var bygget i 70’erne (med et eller to undtagelser) og en repræsentant for et af de firmaer, der indretter skolelokaler, fortalte at i 2o år havde han ikke fået lov til at sætte så meget som et skab op i et sløjdlokale. Da jeg blev ansat var der derfor et massivt behov for at få nye lokaler og for at tænke nye tanker herom. Jeg har været med til at udvikle nye forslag til lokaleindretninger. Det har været spændende. Og mange lokaler er blevet opført og nyindrettet i de 7 år, jeg har været fagkonsulent. Ofte med mit fingeraftryk.

 

Da jeg tiltrådte eksisterede det gamle maskincirkulære fra 1973 stadig. Jeg har været med til at udvikle det nye, det såkaldte ”At-meddelelse om elevers anvendelse af maskiner og andre tekniske hjælpemidler i forbindelse med undervisning”.  Jeg fik også lavet den såkaldte ”Grønspættebog”, der på kort form fortalte om de vigtigste regler i sløjd, en idé jeg senere har udviklet i det netbaserede projekt ”Regler i Sløjd”.

 

Da jeg tiltrådte var der et massivt behov  for et skrift om hvordan prøven i sløjd skulle være for at matche den nye undervisning, der var resultatet af skoleloven fra 1993. Sammen med Chen Hanghøj skrev jeg derfor bogen ”Prøven i Sløjd” fra 1997. Siden 96 har jeg desuden hvert år skrevet et kapitel i hæftet ”Prøve evaluering Undervisning, praktiske fag”. Og det var mig, der indførte billeder i disse hæfter fra Undervisningsministeriets Prøvesektion. Noget, der har gjort disse hæfter meget læseværdige.

 

Da jeg tiltrådte, var det med internettet og EDB lige opfundet. Tro det eller ej. Jeg har derfor været med til at udvikle IT til brug i sløjd. Det begyndte med de såkaldte ”Lær-IT” cd-rommer, hvor den sidste og den 4. aldrig nåede at udkomme som cd-rom, men kun på nettet. Pludselig var internettet nemlig dukket op. Det er mit indtryk, at Lær-IT-projektet for sløjds vedkommende stadig er gangbar til undervisningen. Skolekom var helt nyt, og jeg oprettede mange konferencer her, konferencer, der stadig læses, f.eks. ”sløjdlitteratur”. Jeg var også med til at starte ”Fagenes Infoguide”, et netbaseret bibliotek, hvoraf ”Sløjds Infoguide” blev en af de største. Jeg var også med til at starte og udbygge fagenes hjemmesider, der nu er en del af EMU. Sløjds hjemmeside er   er en af de mest omfangsrige og en af de mest læste. Det er længe siden en IT-medarbejder på Hvidebæk skole kunne udtale til Folkeskolen, at IT kunne bruges ”i alle fag undtagen i sløjd og idræt”.

 

Sammen med en halv snes kollegaer udarbejdede jeg et forslag til hvilke maskiner og værktøjer, vi i dag bør have for at kunne drive sløjdundervisning. Jeg hjalp til med at lave bogen ”Elevernes alsidige udvikling gennem praktisk arbejde” og var redaktør for den seneste bog til sløjd: ”Derfor sløjd”

 

Jeg var primus motor i Undervisningsministeriets projekt ”Klare Mål” for sløjds og motorlæres vedkommende. Klare Måls intentioner var at klargøre og effektivere de gamle CKFér fra 1993. Da vi fik en ny regering, skrottede de ”Klare Mål”, men har erstattet dem af ”Fælles Mål” som jeg lige har nåede at færdiggøre.

 

Jeg har besøgt mange kollegaer rundt om i det ganske land. Det har været utrolig inspirerende, og i de – ikke få - artikler, jeg har skrevet og i de foredrag jeg har holdt, har disse oplevelser stedse spillet en rolle, og jeg mener det er lykkes mig mange steder at fortælle og vise, at sløjd i dag er et fantastisk spændende fag med mange muligheder for alle elever,….. og noget ganske andet end da fædre og skoleinspektører var børn.

 

Og hvad så nu?

I dag er jeg gået op på fuld tid på min skole og har kun ganske få sløjdtimer. Men jeg redigerer stadig den officielle hjemmeside for sløjd http://www.emu.dk/gsk/fag/slo/index.html. Heri kan man se de fleste af de ting, der er omtalt ovenfor. Jeg redigerer stadig ”Sløjds Infoguide”.  Jeg skal også i år skrive sløjdkapitlet i ”Prøve, evaluering Undervisning” og jeg har sagt ja til at være skribent i den gruppe, der skal lave det nye faghæfte i sløjd. Et hæfte, der skal udkomme til foråret og erstatte det nuværende faghæfte.

 

I vil som læsere og sløjdlærere opleve min bortgang som sløjdkonsulent på den måde, at rubrikken ”Nyt fra fagkonsulenten” forsvinder, og ved, at I ikke længere har en central placeret person at henvende jer til om sløjdspørgsmål. Hver måned i syv år har jeg fået  omkring 40 henvendelser fra kollegaer, arkitekter eller myndigheder. Det må give noget med 3000 henvendelser i alt. I bedes nu henvende jer andre steder.

 

Med venlig hilsen

 

Jørgen Mogensen

Fhv. sløjdkonsulent

.