Projektopgaven og det skærpede tilsyn          tilbage til konsulent

af fagkonsulent Jørgen Mogensen

 
Sløjdlokaler åbnes mere og mere i disse år. Ikke mindst i forbindelse med projektarbejder og projektopgaven. Jeg bliver ofte spurgt, hvordan det skærpede tilsyn i sløjd overholdes i en situation, hvor sløjdlokalet således bruges bredt. Det korte svar herpå er:
  • at der skal være en lærer tilstede i det lokale, hvor elever arbejder,
  • at den lærer, der har tilsyn med eleverne, selv skal have den fornødne kundskab til arbejdet

Svaret kan også gøres længere, idet vi kan tage de historiske og de arbejdsmiljømæssige præmisser med som forudsætninger for svaret. Det skal gøres i det følgende, idet de fremførte påstande dokumenteres i form af det vedføjede noteapparat. Herefter behøver ingen være i tvivl om, hvordan spørgsmålet skal besvares.

Hvis der sker en alvorlig ulykke i sløjdlokalet skal dette anmeldes til Arbejdstilsynet (1). Heldigvis sker alvorlige ulykker uhyre sjældent i sløjdlokaler, og vi skal langt tilbage i historien for at finde eksempler på ulykker, der har påkaldt sig myndighedernes interesse.

I 1973 kom en lærer til skade med sin venstre hånd i en rundsav. Læreren var ikke sløjdlærer, men underviste i sløjd, og spaltekniv og overdækning var ikke på plads. Arbejdstilsynet slæbte nu såvel lærer som skoleinspektør i retten, med krav om bøder for begge. Først i byretten og senere i landsretten. I den specielle sag slap inspektøren, men sagen viser, at skolelederen har et ansvar og i givet fald kan pålægges bøder, hvis maskinerne anvendes forkert (2)

I BT kunne vi 18.marts 1976 læse følgende overskrift: " Lærer lod pige på 11 arbejde alene, fik håret revet af" (3) Som BT antyder, overtrådte læreren to regler: han lod hende arbejde uden tilsyn, og hun var for ung i forhold til det maskincirkulære, der var udsendt i 1973. Dette medvirkede, at Undervisningsministeriet udsendte det såkaldte indskærpelsescirkulære (4). Heraf fremgår det, "at læreren skal have de fornødne forudsætninger med hensyn til brug og pasning af maskiner, at eleverne skal gøres bekendt med den risiko, der er forbundet med brug af maskiner, og at alle foreskrevne beskyttelsesforanstaltninger skal gennemføres". Her slås det altså fast, at læreren skal have en eller anden form for uddannelse i betjening og pasning af maskinerne. Selve maskincirkulæret (5)slår naturligvis også dette fast: læreren skal have en uddannelse, læreren skal have fuldt overblik over maskinen, når en elev arbejder ved den, eleverne skal instrueres nøje, og alle beskyttelsesforanstaltninger skal følges. I Cirkulæret fra 1982 strammes dette op, idet den lærer, der benytter eller lader børn benytte elektriske maskiner skal kunne "dokumentere fornødent kendskab" til maskinernes brug og pasning (6). Det sidst nye papir på området (7) siger: " Den lærer, der får til opgave at instruere eleverne og føre tilsyn med deres arbejde, må selv have den fornødne viden om arbejdet, hvordan det skal udføres, og de risikomomenter, der er ved arbejdet"

Historierne fra 1973 og 1976 er altså: læreren skal have en uddannelse i maskinernes brug, hvis han skal føre tilsyn med elever, der bruger disse maskiner, og myndighedernes krav er strammet op igennem årene.

Dermed er punkt 2 i indledningen til denne artikel dokumenteret. Jeg skal senere vende tilbage til, hvori en sådan uddannelse består, men først en dokumentation for punkt 1:

Allerede i forbindelse med episoden, hvor den 11-årige pige fik revet sit hår af, blev det påpeget, at læreren ikke havde været tilstede i lokalet, og at det skulle han være, i alt fald skulle han have fuldt udsyn over maskinen (8). I det såkaldte tilsynscirkulære (9) står i §6, at der er skærpet tilsyn en række steder, f.eks. i sløjd. I Vejledningen hertil (10) er dette uddybet i indledningen og på side 3. I Indledningen står, at det generelt ikke må anses for nødvendigt, at læreren altid er tilstede i forbindelse med undervisning i alm. klasselokaler. Umiddelbart herefter er det skærpede tilsyn i sløjd nævnt. Som det står i teksten, kan det kun forstås sådan, at tilsynet i sløjd er i modsætning hertil. Dette uddybes på side 3: "......Endvidere vil der i en række fag være krav om at føre kontrol med , at eleverne følger instruktionen". Derefter henvises til arbejdsmiljølovgivningen . I AT-meddelelsen om unges arbejde, der er en af udmøntningerne af arbejdsmiljølovgivningen, står "De unge skal være under effektivt tilsyn af en person, der er fyldt 18 år, og som har den fornødne indsigt i arbejdet" (11). I AT-meddelelsen om elevers anvendelse af maskiner (12) står på side 4: "Det vil normalt ikke være forsvarligt, at læreren forlader (sløjd)lokalet under den praktiske øvelse" (dvs. mens elever arbejder). Denne AT-meddelelse er det sidste officielle papir om sagen, så hermed er også første punkt i denne artikels indledning dokumenteret.

Tilbage står at forklare og definere, hvilken uddannelse den person skal have, der får til opgave at instruere og føre tilsyn med eleverne, når de arbejder, samt tilsvarende at forklare hvilke undtagelser, der gælder fra tilsynet i sløjd, når der i ovenstående står, at det "normalt" vil være uforsvarligt, hvis læreren forlader lokalet, mens eleverne arbejder.

Det korte svar på det første punkt er, at læreren skal have den uddannelse, som en snedker/tømmer henholdsvis metalarbejder får i sin uddannelse (13). En sådan uddannelse fås i sløjdlæreruddannelsen og på de såkaldte maskinkurser, sløjdlærerskolerne og enkelte seminarier afholder af 14 dages varighed. Er det kun en maskine, f,eks, boremaskinen, vedkommende lærer skal have kundskab i, kan denne instruktion og oplæring udmærket gives af en kollega. Danmarks Lærerforening gør dog opmærksom på, at det er kollegaen ikke forpligtet (14) til Arbejdstilsynet er tilfreds med indholdet i maskinkurserne, men gør opmærksom på, at når kursisten kommer hjem til sin egen skole, skal han have en (kort) oplæring i den pågældende skoles maskiner (15). Oplæringen skal selvfølgelig gives af en person, der kan betjene de pågældende maskiner.

Naturligvis kan man have erhvervet sig kundskaber i maskinbetjening og -pasning på andre måder end på ovenstående omtalte kursus. Dette skal kunne dokumenteres overfor skolelederen, der altid har den sidste afgørelse. Men standarden er sat ved indholdet i de 60 timers maskinkurser.

Tilbage står herefter kun at forklare hvad definitionen på det skærpede tilsyn, mener med ordet "normalt"

Definitionen, sådan som den står at læse i "det nye maskincirkulære" (16) lyder: "det vil normalt ikke være forsvarligt, at læreren forlader lokalet under den praktiske øvelse" Af sammenhængen fremgår det, at definitionen nok gælder sløjdarbejdet i almindelighed, ikke kun når de elektriske maskiner kører (AT-meddelelsen handler således om maskiner og tekniske hjælpemidler), men naturligvis fortrinsvis her. Den samme formulering er for øvrigt brugt i AT-meddelelsen om Elevers arbejde med farlige stoffer (AT-meddelelse nr 4.01.7, sep 1998). Alt andet lige betyder det, at læreren skal være tilstede i det arbejdsområde, hvor eleverne arbejder. Naturligvis skal læreren i pressede situationer have frihed til at vurdere, om det vil være forsvarligt, at han går hen i et andet lokale et kort øjeblik. Elevernes alder, adfærd og arbejdets karakter kan naturligvis også spille ind. Er alle stationære elektriske maskiner låst og de bærbare låst inde , og er situationen herefter, at tre 9.klasses piger står i sløjdområdet og hamrer et hønsenet på et kaninbur, så må det være tilladt, at læreren vurderer, at hans tilstedeværelse er unødvendig.. Men normalt skal han altså være tilstede. Iøvrigt er det umuligt i en generel vejledning som denne at tage højde for de konkrete undtagelser, der på den enkelte skole kan være fra det, der er "normalt". I sidste ende, er det inspektøren, der har afgørelsen.

Men alt andet lige betyder det i forbindelse med projektopgaven, at der skal være en voksen tilstede, når eleverne arbejder i sløjdlokalet. Denne voksen skal have kundskab i at bruge lokalets værktøjer og maskiner. Bruges der kun håndværktøj, kan de fleste voksne varetage opsynet, bruges der elektriske maskiner eller komplicerede værktøjer og teknikker, skal den vokse kunne dokumentere kendskab i at betjene og vedligeholde maskinerne og værktøjerne overfor skolelederen.

Hvordan overholdes det så i praksis? Det letteste er at indføre en såkaldt værkstedsordning, en ressourceordning, eller hvad det kaldes, men altså en ordning, hvor der afsættes et antal timer på årsbasis til sløjdlæreren, så han bliver en "værkstedsbibliotekar". En sådan ordning findes mange steder. Andre løsninger kan naturligvis tænkes, blot man overholder hovedessensen: elever er normalt ikke alene i sløjdlokalet, og den lærer, der skal føre tilsyn med dem og vejlede dem, skal selv have en uddannelse i at betjene de maskiner og andre tekniske hjælpemidler, eleverne bruger.


Noter

[1]en ulykke skal anmeldes, hvis personen er fraværende mere end 1 dag efter at ulykken er sket (AT-meddelelse nr. 4.01.8 (det nye maskincirkulære) side 5 nederst

[2]se Dansk Skolesløjd 1974 nr. 3 side 49 og Dansk skolesløjd 1975 nr. 1 side 16f

[3]Se Dansk Skolesløjd 1976 nr. 3 side 52f

[4]Cirkulæreskrivelse om indskærpelse af reglerne for elevernes benyttelse af el-drevne maskiner som led i sløjdundervisningen m.v. fra 20.8. 1976

Tilbage til toppen af denne side

[5]Cirkulære om benyttelse af el-drevne maskiner som led i sløjdundervisningen m.v. for børn og unge under 18 år, Undervisningsministeriets cirkulære af 26. okt 1973

[6]Cirkulære om visse arbejdsmiljøspørgsmål i forbindelse med anvendelse af skolers og institutioners lokaler til sløjd og lignende aktiviteter, 4. januar 1982

[7]Elevers anvendelse af maskiner og andre tekniske hjælpemidler i forbindelse med undervisning, november 1998

[8]jvf note 4

Tilbage til toppen af denne side

[9]Bekendtgørelse om tilsyn med folkeskolens elever i skoletiden, Undervisningsministeriets bekendtgørelse nr 38 af 10. januar 1995

[10]Vejledning om tilsyn med folkeskolens elever i skoletiden, Undervisningsministeriets vejledning nr 10 af 10. januar 1995

[11]AT-meddelelse nr 4.01.4 juni 1997, Unges Arbejde  side 4

[12]se note 4

Tilbage til toppen af denne side

[13]Arbejdstilsynet har i et brev dateret 5. nov. 1990 skrevet ”vejledende kan direktoratet pege på, at en sløjdlærers oplæring i farefri anvendelse af sløjdlokalets maskiner mindst bør være på samme niveau som den, en faglært håndværker indenfor det givne fagområde modtager under sit uddannelsesforløb på tekniske skoler/lærlingeskoler”

[14]Brev af 16. nov. 1990 som svar på en konkret forespørgsel fra en bestemt skole

[15]brev fra Arbejdstilsynet til Danmarks Lærerforening 14. dec. 1994

[16]der er før henvist til det i denne artikel, altså : AT-meddelelse nr. 4.01.8 fra november 1998: Elevers anvendelse af maskiner og andre tekniske hjælpemidler i forbindelse med undervisning.

Tilbage til toppen af denne side


Jørgen Mogensen

februar 2000